fakta trekroner

Fakta

Trekroner Centervej 73
4000 Roskilde

Dynamo for dagligvarer

Lavpris supermarkedet Fakta er en dagligvaredynamo for Trekroner Butikscenter. Her er der åbent fra tidlig morgen til kl. 22 om aftenen, så alle kundegrupper kan få handlet på tidspunkter, der passer dem. Og kunderne spænder vidt, fortæller butikschef Micha Sørensen:

“Vi har et ryk af studerende om morgenen på vej til universitetet. I løbet af dagen kommer de ældre kunder forbi og om eftermiddagen og aftenen har vi både studerende og travle børnefamilier. Vi holder åbent helt til klokken 22, og om aftenen dukker far eller mor også nogle gange op for at handle, efter at børnene er lagt i seng.”

Fakta var med fra starten i Trekroner Butikscenter og er løbende blevet tilpasset og ombygget. I butikschefens øjne supplerer Fakta og SuperBrugsen hinanden godt:

“Vi er en del af samme Coop-familie, og kan tilbyde kunderne forskellige koncepter, så der er noget at vælge imellem i centret,” siger butikschef Micha Sørensen og fortsætter: “Generelt er der et fantastisk godt sammenhold hernede i Trekroner, og der er et godt fællesskab omkring bydelene og butikkerne. Det er ret usædvanligt for sådan et ungt område.”

Micha Sørensen var souschef i butikken, før hun tog chefkasketten på, og hun bor selv i området. Både som beboer og butiksansvarlig er hun tilfreds med udviklingen i bydelen.

Micha Soerensen Fakta

Trekroner Butikscenter

Trekroner Centervej
4000 Roskilde
erhverv @akfholding.dk

Administration:

Trekroner Center A/S
Bispevej 2
2400 København N​V
+45 3810 2107