Paradis is

Paradis is Trekroner

Den lokalt producerede is

Trekroner Centervej 67
4000 Roskilde

Byens bedste is- og kaffebar. Det er den ambitiøse målsætning for Paradis Roskilde, som efter at have åbnet Paradis Roskilde Havn nu også står bag Paradis Trekroner. Hos Paradis elsker de – med egne ord – god is, kaffe, solskin og shakes, og med endnu en isbar i kæden, må de gøre noget rigtigt.

“Hemmeligheden er blandt andet, at vi selv producerer al isen lokalt her i Roskilde, så den er delikat og frisklavet,” fastslår Kamilla Ammitzbøll Strube, som ejer isbutikkerne sammen med sin mand, Jesper Ammitzbøll Strube. “Desuden bruger vi udelukkende Thise økologisk mælk og fløde til isen, og det kan smages.”

Den gode kaffe og den gode is skal efter Strube-parrets mening altid ledsages af venlig betjening, og derfor gør de meget ud af at sammensætte et sammentømret team til alle tre adresser. De hjemmelavede produkter skal serveres med et smil, for når solen bager, kan der godt være kø.

“Vi holder øje med DMI og glæder os naturligvis, når der er udsigt til isvejr. Det betyder også, at der kan komme lange køer, specielt på ferie- og fridage, og så er det altafgørende, at vi betjener gæsterne hurtigt og med overskud. De positive reaktioner fra kunderne tyder på, at vi lykkes med det,” slutter Kamilla Ammitzbøll Strube.

Trekroner Butikscenter

Trekroner Centervej
4000 Roskilde
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Administration:

Trekroner Center A/S
Bispevej 2
2400 København N​V
+45 3810 2107