frisor stjernefrisoer trekroner

Stjernefrisør

Akacielunden 11C
4000 Roskilde
+45 28 90 34 80

Moderigtigt klip for alle

Trekroner Butikscenter har et butiksmix, der er omhyggeligt sammensat, så butikkerne supplerer og støtter hinanden. Derfor mangler der ikke en frisør i centret, og her er der tale om Stjernefrisøren i skikkelse af Zohal Azimi, der har sat lokkerne på kunderne i Trekroner i syv år.

“I 2016 flyttede jeg til min nye, store salon i Akacielunden, og her har jeg fået mere plads til et baglokale og en bedre indretning,” fortæller frisøren. “Her kan jeg servicere alle de kunder, der kommer forbi – både mine stamkunder og så de mange, der bare impulsivt kommer for en klipning.”

Zohals egen baggrund er, at hun kom hertil fra Afghanistan, lærte sproget, tog en uddannelse og med tiden fik sin egen butik. Hun er glad for, at det blev Trekroner.

“Her kommer alle mulige kunder, mænd og kvinder, unge og gamle, og jeg er virkelig glad for min nye, store salon,” forklarer Zohal Azimi. “Folk er flinke til at bestille tid, så jeg kan styre planlægningen, og så har jeg en deltidsmedarbejder, jeg kan tilkalde, når der bliver ekstra travlt.”

Zohal Azimi arbejder hele tiden på at udvikle salonen med nye tilbud og varer, så den også fremover er områdets naturlige samlingspunkt for moderigtige klipninger.

Zohal stjernefrisoer

Trekroner Butikscenter

Trekroner Centervej
4000 Roskilde
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Administration:

Trekroner Center A/S
Bispevej 2
2400 København N​V
+45 3810 2107